VIET I Tingsted
Manus til byvandringen i Tingsted den 2. august 2003 og igen 8. juni 2006. V/ Ebbe Hansen.
Nogle historisk interesserede borgere i Kommunen fik i fællesskab foranlediget, at der den 15. juni 1968 (på Valdemarsdagen) kunne afsløres et mindesmærke, som markerer vigtige historiske begivenheder foregået netop her i byen.
Helt tilbage i oldtiden var landet opdelt i mange forskellige småstater, der hver især bestod af flere herreder som igen var beboet af forskellige stammer. F.eks var Lolland og Falster hvert sit land. Hvert land havde et fælles ting – ET LANDSTING.
Landstinget blev ofte placeret der, hvor flere stammer havde en fælles helligdom, og det har der åbenbart været her på stedet. At det netop var her skyldtes sandsynligvis beliggenheden midt på Falster, og at området var omsluttet af åløb på 3 sider, og samtidig betydeligt mere vandrigt end i dag.
Indenfor dette areal ligger der en naturlig forhøjning – en kulle – som den dag i dag fremtræder markant i landskabet. Et sådant sted med en naturlig befæstning har egnet sig fortrinligt til forsvar og anlæg af en helligdom. På kullen foregik gudedyrkelse og tingshandling helt tilbage i oldtiden – og måske endnu længere tilbage i tiden.
Hvornår man er ophørt med gudedyrkelse står hen i det uvisse, men vi kan konstatere, at der på stedet blev bygget en kristen kirke i sidste halvdel af 1100-tallet.
Selvom stedet nu var blevet kristent, var der fortsat behov for et TINGSTED. Senere voksede der en by op omkring kullen/helligdommen/kirken, og det må formodes at bynavnet TINGSTED stammer fra den århundrede gamle tradition med at der er foregået tingshandlinger her på stedet.
Det var i 1955 at dr. Ejnar Dyggve, som var meget anerkendt indenfor arkæologiens verden, konstaterede, at området her i Tingsted var et såkaldt OLDTIDSVI (en hedensk helligdom). Samme Dyggve havde allerede i 1941 – ved udgravninger i Jelling – afsløret en hedensk helligdom af en hidtil ukendt form. Helligdommen var ca. 200 meter lang og indhegnet af store bautasten, som dannede en spids vinkel.
Også i Tibirke i Nordsjælland fandt Dyggve et vi indhegnet af en vold, og i samme størrelse og form som i Jelling.
Viet her i Tingsted var større i længdeudstrækningen, sandsynligvis fordi det var en helligdom for hele Falster – altså et større område end i Jelling og Tibirke.
Fælles for de 3 vier er, at vinklens midterakse rammer netop det helligste sted – alterpladsen – d.v.s. kirkens kor, og længere tilbage i tiden har der formodentlig været et gudehov på nøjagtig dette sted. Ved udgravninger i koret i Jelling kirke fandt Dygve rester fra en ældre kirke, hvilket sandsynligvis også ville kunne findes i Tingsted kirke – måske endda rester fra et gudehov.
Vores VI, som har ligget syd for helligdommen/kirken med spidsen af vinklen med syd og åbningen af vinklen mod helligdommen/kirken har været omkrandset af store kampesten. Selvom disse sten er fjernet og formodentlig anvendt som stengærde til en udbygning af kirkegården i 1860 og evt. også til kanter da byens branddam blev anlagt, kunne Dyggve alligevel finde visse spor i landskabet, som angav de gamle grænser for viet.
| 
Rekonstruktion af viet ved Tingsted. E.D. | Selve viets areal er i dag bebygget, ligesom gadekæret er anlagt indenfor viets oprindelige areal. Vi skal helt tilbage til det ældste matrikelkort fra 1784 for at se viets oprindelige form. Her ses tydeligt det vinkelformede og ubebygede areal, og med 3 store gårde placeret på hver langside af vinklen, men udenfor viets areal.
Selvom disse gårde formodes at være bygget så sent som i 1700 tallet, har de alligevel respekteret viets grænser, hvilket viser hvor langt op i tiden viets histore har haft betydning. Det er først med udstykningen omkring 1800, at man bryder de gamle traditioner og ”ødelægger” den gamle helligdom ved at bygge indenfor viets areal, ligesom vejen fra Hullebæk i dag faktisk går midt igennem viet. Da det fra gammel tid har været vejen fra syd, må den oprindelige vej formodentlig være ført udenom viet. | 
Ældste kort af 1784 før udskiftningen | | | |
 I dag er der ikke synlige spor af viet. Luftfoto 2004.
Nu er det efterhånden ca. 50 år siden at Dyggve alene ved en besigtigelse af området og ved hjælp af gamle matrikelkort kunne fastslå, at der var tale om et VI – altså en oldgammel helligdom, hvor høvdingen ledede gudsdyrkelsen og retsplejen og således både var en slags præst og dommer.
Jeg synes det kunne være spændende hvis vi kunne få iværksat nye undersøgelser, evt. med hjælp fra arkæologer for at tilføje mere og ny viden omkring viets historie
VIET har – som tidligere nævnt – ikke alene fungeret som helligdom, men også som tingplads. Helt op til Kristian d. II’s tid (konge 1513-1523) har der været den sammenhæng, at det ved lov var påbudt at begynde en tingshandling med et messeoffer, som selvfølgelig har fundet sted i kirken.
Mange mærkelige og historiske sager er blevet afgjort på dette sted. Konger har sluttet fred eller forlig med fjender, og retssager er blevet afgjort.
Hvor langt tilbage i tiden VIET har fungeret som tingsted, kan ingen sige, men den tidligste skriftlige overlevering finder vi i Valdemars Jordebog fra 1231, hvor stednavnet Tingsted omtales. Området har altså allerede dengang heddet Tingsted.
I de historiske kilder fremgår det, at Kristoffer d. II i 1324 indgår forlig i Tingsted med marsken Ludvig Albertsen Eberstein, og at han i 1329 slutter fred med sin halvborder, grev Johan.
I 1512 førte kong Hans forsædet på tinge i striden mellem stiftets biskop, Jens Andersen Beldenak, og lensgreven i Nykøbing, Oluf Holgersen Ulfstand.
Falsters Landsting var samlet her i 1511. Det var ligeledes på dette sted, at sognefogederne fra hele Falster skulle give møde med de unge bønderkarle, der skulle indføres i soldaterrullen.
I 1600 tallet blev det mere almindeligt at bryde med traditionen for, at ting skulle sættes under åben himmel. Det har sandsynligvis været under indflydelse af udviklingen i byerne, at der blev opført tinghuse. Et sådant blev også opført i Tingsted – dog yderst beskedent idet kun dommeren og de vigtigste deltagere i retshandlingen havde tag over hovedet.
Tilhørerne har stadig måttet stå i det fri - på Tingbanken - som området blev kaldt, og som vejen gennem Tingsted har fået navn efter.
Tinghuset har været opført ved kirken ”tæt vesten udenfor kirkegården” og det synes faktisk at være tilfældet, for omkring 1915 blev der på stedet fundet murværk og opgravet munkesten.
Tinghuset blev lukket i 1720 og flyttet til Sønder Krikeby, da Falster blev opdelt i 2 herreder – et søndre og et nordre.
Allerede i 1735 blev Falster igen samlet i et herred, og tinget blev ført tilbage til Tingsted sogn – dog ikke til Tingsted men Kraghave. Dette skyldtes sandsynligvis, at der i Kraghave har været en særlig velegnet bygning.
De gamle tinghuse i begge herreder var nemlig ”så brøstfældige og ringe, at retten derudi ej tilbørlig kan administreres, fordi taget er åbent, væggene nedfaldne, ingen loft og i alle måder i slet tilstand, så man ej kan sidde tør for regn og ondt vejrlig, langt mindre have varme om vinterdagen, men må nødes til i slig tilfælde at flytte til byerne og holde ting”
Året 1720 var altså den endelige afslutning på meget lang tradition, som historiske kilder har bekræftet har fundet sted gennem flere hundrede år og som har givet byen dets navn – THINGSTATHAE iflg. Valdemars jordebog fra begyndelses af 1200-tallet.
Vi kan komme lidt længere tilbage i tiden end de historiske kilder angiver, idet kirken – som tidliger nævnt - formodes at være bygget i sidste halvdel af 1100-tallet, ligesom der er fundet mønter fra forskellige tidsaldre på kirkegården – den ældste fra omkring år 1.000.
Man ved, at viet i Jelling blev anlagt af kong Gorm i første halvdel af 900-tallet, og at viet i Tibirke er betydeligt ældre – formodentlig fra bronzealderen – altså for ca. 3.500 år siden. Viet her i Tingsted er mindst lige så gammelt som viet i Tibirke, ja måske endda ældre.
Det er således et særligt betydningsfuldt historisk mindesmærke - ikke alene for Falster – men faktisk for hele det danske samfund. Blot synd at, hvis vi ser det i historisk perspektiv, nærmest var i går at respekten for de gamle traditioner ophørte og viet blev ødelagt ved at fjerne stendigerne og bebygge det hellige område, som viet har været.
Kilde:
Lolland-Falster Historiske Samfunds Årbog – 1956
Tingsted som et tingsted: Viggo Holm
Artikel i Lolland-Falsters Folketidende: 18. april 1956
Ebbe Hansen
| 
Navigation
v6.00.305 © 2003-2005 | Sublime by: 