Mindst én gang i livet bør man tage turen til fods langs Tingsted å fra Bangsebroskoven til Øverup. Det er en fantastisk vandring gennem afvekslende natur og landskaber og lidt af en åbenbaring, når man, som jeg, plejer at haste af sted på Trættevejen få hundrede meter derfra.

Turen er med enkelte undtagelser ganske fremkommelig, dog ikke for hverken cykler, barnevogne eller gangbesværede. Blandt andet skal jernbanen krydses, og her ydes ingen hjælp.

Min datter på 12 og jeg satte os for at kaste os ud i det en lun forårsdag, netop som bøgene så ud til at ville springe ud hvert øjeblik det skulle være.

Man kan passende lade rejsen begynde for enden af Energivej – lige bag Sidenius – hvor åen løber under jernbanen og videre sydpå til Kohaveskoven. Men vejen til Tingsted går op ad strømmen, og derfor bliver den lille strækning fra træbroen og langs Skovalléen bagom kolonihaverne op til fårefolden ved Åhaven nærmest en generalprøve for det for alvor går løs.

Fra Åhaven følger man åen ind i skoven, hvor vandløbet for nylig er blevet ”adopteret” af skoleklasser, som har hjulpet med vandløbsrestaureringen og nu holder området pænt og passer på naturen. Det er en smuk åben bøgeskov og med det snoede vandløb et helt enestående landskab.

Undervejs er der adskillige broer og dermed muligheder for at vælge, hvilken bred man vil gå på. På et tidspunkt kommer der dog et tilløb fra Bangsebro og her er det altså den højre (sydlige) gren, man skal fortsætte ad.

Ved jernbanebroen skal man træffe et ekstra valg: over eller under, lovlydig eller tørskoet. Afhængig af vandmængden i åen kan turen under broen være mere eller mindre udfordrende – min datter insisterede på at smide sko og strømper og det gik fint, men hvad så? Skulle vi nu fortsætte af den nordlige bred klemt inde mellem åen og et dyrehegn eller på sydsiden i skovbrynet.

Vi valgte skovbrynet, og dermed måtte vi ind imellem forcere krat og grøfter, dog uden at det for alvor blev besværligt. På et tidspunkt ændrede skovbrynet karakter til en 6-8 meter høj skråning ned mod åen, en landskabelig dramatik, som man ellers kun finder få steder på det flade Falster.

På dette sted, efter at have været på farten en lille time, begyndte de første træthedstegn at melde sig, og vi skottede til den nordlige bred af åen, der tydeligvis var lettere at gå på. Det anmasende dyrehegn, som fik os til at vælge skovbrynet, havde kun strakt sig få hundrede meter fra jernbanebroen, men strengt taget ved vi ikke, om man overhovedet kunne passere den vej.

Halvvejs i Tingsted trak åen sig væk fra Bangsebroskoven og vi kom ud på et åbent engdrag med brede bælter af udyrket jord langs vandløbet. Samtidig gav en betonbro endnu en kombinationsmulighed, og vi skiftede til den nordre bred.

Vi nærmede os Tingsted, og lykkeligt uvidende om, hvilken krænkelse af privat ejendomsret, vi nu udsatte adskillige lodsejere for, forcerede vi en række elektriske hegn og et markskel, før vi igen havde asfalt under fødderne.

Det var nemlig først senere, jeg kom på sporet af reglerne for offentlighedens adgang til naturen, som de for eksempel kan læses på http://www.skovognatur.dk/Ud/Faerdsel

Hvor må man færdes?

Ifølge Skov- og Naturstyrelsen skal man holde tungen lige i munden, når man færdes i naturen. Som udgangspunkt har man lov at færdes:

· på private og offentlige veje og stier,
· i offentlig skov
· på udyrkede, uindhegnede arealer i det åbne land.

Desuden har man lov at passere udyrkede, indhegnede arealer UDEN dyr, såfremt adgangen kan ske med låger, stenter el. lign. Endvidere gælder, at man altid skal rette sig efter skiltning.

Det er IKKE tilladt at færdes på brakjord og på de lovpligtige 2-meter bræmmer langs vandløb. Dog kan det i skyndingen være svært at skelne mellem ”brakjord” og ”udyrkede arealer”, og er man i tvivl må man spørge lodsejeren.

Man har således IKKE ret til at færdes i markskel eller hjulspor, som mange måske tror, og der gælder altså heller ikke nogen ”allemandsret” langs vandløbene, dog må man som udgangspunkt gerne sejle på vandløbet, med mindre særlige naturbeskyttelsesregler forbyder det.

Thomas Bjerre